Velkommen til Vuggestuen Sundholm

Vuggestuen Sundholm er en lille institution, hvor alle pædagoger og medhjælpere kender alle børn. Netop dette er med til at sikre at børnene oplever en hverdag med nærværende voksne som kender dem og kan skabe tryghed for hvert enkelt barn.

Vi ligger centralt på amager i nærheden af grønne områder som Amager Fælled og  Byhaven.

Huset består af tre store, lyse stuer med højt til loftet samt et stort lyst fællesrum. Fællesrummet bliver brugt til at skabe gode læringsmiljøer for børnene, herunder musik/rytmik/teater og tumlelege og som legeområde for børn som ikke skal sove middagslur. Vi bruger det også til fællesarrangementer for forældre og børn. Herudover har vi tilknyttet en lille legeplads foran huset og en ekstra stor legeplads tæt på med græsplæne, træer og buske. 

Følg barnets hverdag og trivsel på KbhBarn

I Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune værdsætter vi det tætte samarbejde med forældrene. 

Derfor har alle forældre i kommunale og selvejende institutioner nu mulighed for at få adgang til hurtigere og lettere dialog med deres barns institution.

Systemet der gør dette muligt hedder KbhBarn. KbhBarn gør det muligt at følge barnets hverdag og trivsel digitalt via hjemmeside, intranet og apps.